Spring over navigationshyperlinks

 

Amgros og regionerne

Amgros er et politisk ledet indkøbsselskab, som blev etableret i 1990 af de daværende amter. Formålet var, at skabe administrative besparelser ved at samle indkøbet af lægemidler.

Interessentskabskredsen er gennem årene blevet udvidet, og Amgros har siden 1. januar 2007 varetaget indkøb af medicin til offentlige sygehuse i hele landet.

 

 

Den 1. januar 2008 fusionerede Amgros I/S og SAD I/S, efter ønske fra regionerne. Det betyder, at Amgros nu også varetager opgaver, der knytter sig til forskning og udvikling samt registreringen af de lægemidler, der produceres på sygehusapotekerne.

Amgros samarbejde med regionerne sker fortrinsvist gennem en tæt kontakt med landets 14 sygehusapoteker.