Amgros følger nøje introduktion af nye lægemidler herunder også biosimilære og generiske lægemidler samt patentudløb, da det oftest er her, der er rigtig store besparelser at hente. Vi holder øje med forestående patentudløb, og på den baggrund udarbejder vi overblik over hvilke lægemidler, der ser ud til at gå af patent i de kommende år.
Hele patentområdet er ganske uigennemsigtigt og kan være ret kompliceret at overskue. Derfor ser vi af og til, at estimerede patentudløb forskydes og ikke falder på de tidspunkter, vores kilder i første omgang anslog, måske fordi leverandørerne anvender patenter ganske aktivt i deres strategiske planlægning. Patentoverblikkene er af stor værdi i vores udbudsplanlægning, da de giver en indikation af, hvor vi skal holde øje og hvilke leverandører vi eventuelt skal søge dialog med.
Når vi først har konstateret, at et patentudløb rent faktisk er reelt, starter hele arbejdet med at tilrettelægge et udbud, som ligger så tæt som muligt på patentudløbsdatoen, og som opfylder de behov og ønsker, de mange interessenter omkring lægemidlet har. Det gælder både sygehusapoteker, klinikerne og leverandørerne. En vigtig del i arbejdet med at tilrettelægge vores udbud efter patentudløb er at beslutte, hvor længe det første udbud skal vare. Skal det være langt eller kort? Her er vi i tæt dialog med kommende leverandører, som gerne vil sikre sig en aftalelængde som gør, at de har mulighed for at opbygge de rette mængder af deres lagre.
Med hensyn til håndteringen af patentudløbene i klinikken spiller Implementeringsgruppen en vigtig rolle. Implementeringsgruppen består af repræsentanter fra sygehusapoteker, lægemiddelkomiteer, kliniske farmakologer, økonomer og Amgros. Gruppen udveksler erfaringer og drøfter, hvordan implementeringen af patentudløbene kan foregå optimalt.
Her er hovedfokus at undgå, at patienterne skal skifte lægemidler for mange gange. Hvis patienterne skal skifte lægemiddel, kan det være nødvendigt at opdatere de regionale guidelines, der findes på området og hvis der er flere skift, skal de måske opdateres flere gange. Også oplysninger i de elektroniske patientjournaler skal opdateres, så det er muligt at vælge det nye lægemiddel. Lægemidlet skal også skiftes ud fysisk – både på sygehusapoteket og i medicinrummet. Derudover skal personalet måske oplæres i at håndtere et nyt lægemiddel, og patienten oplæres i den praktiske brug. Implementeringsgruppen drøfter alle disse forskellige udfordringer, hvordan løses de bedst muligt og hvordan har de enkelte regioner tænkt sig at implementere de enkelte skift. Desuden følger gruppen op, når implementeringen er i gang eller afsluttet.
Gruppen er i det hele taget med til at sikre, at vi kommer frem til den samlede bedste løsning og i sidste ende også den størst mulige besparelse.
I 2022 så vi en besparelse på patentudløb på i alt cirka 300 millioner kroner. Vel at mærke på patenter som udløb i 2022. Hertil kommer besparelser på patentudløb fra tidligere år. Hovedparten af besparelsen i 2022 er hentet på patentudløbet på det meget dyre og meget anvendte lægemiddel Revlimid.
Patentet udløb reelt i juni 2022, men generika havde fået lov at byde ind på et udbud med start allerede fra 21. februar 2022. Derfor gennemførte vi et kort udbud på ca. 4 måneder indtil det officielle patentudløb. Ikke alle leverandører havde opnået markedsføringstilladelse på alle styrker, og derfor blev udbuddet opdelt i lavfrekvente og højfrekvente styrker for at konkurrenceudsætte mest muligt. For klinikken betød det, at de skulle have flere leverandørers pakninger på hylderne og klinikken/patienter skulle kunne håndtere at skifte lægemidler to gange på meget kort tid. Efter det korte udbud, kom der et lidt længere på 6 måneder, som blev forlænget yderligere 2 måneder – altså til 8 måneder i alt. Derefter kom endnu et udbud, så der var i alt 3 skift af lægemiddel i klinikken på 14 måneder. Det var naturligvis ikke optimalt, men på grund af det tætte samarbejde blandt andet med implementeringsgruppen kunne regionerne allerede i 2022 realisere en besparelse på cirka 165 millioner kroner ved denne øvelse. Resten af den estimerede årlige besparelse på cirka 210 millioner kroner realiseres i 2023.
På lægemidlet Zytiga kunne vi realisere en besparelse på cirka 22 millioner kroner i 2022 og kan se frem til en yderligere gevinst i 2023 i omegnen af 80 millioner kroner. Også på lægemidlerne Sutent og Exjade kunne vi realisere besparelser som følge af patentudløb på henholdsvis cirka 8 millioner kroner og cirka 10 millioner kroner.
I 2022 så vi et kortvarigt patentudløb på lægemidlet Gilenya til behandling af sklerose. Introduktion af generiske varianter af lægemidlet i den korte periode førte til markante prisfald på området. Dog er priserne desværre nu allerede tilbage på det tidligere høje niveau, grundet forhold omkring patent. Vi nåede dog at hente en besparelse på cirka 96 millioner kroner hjem i den korte periode. Et sådant forløb ser vi sjældent.
Som oftest betyder patentudløb, at priserne falder og at de forbliver på det meget lavere prisniveau. Og på den måde er besparelsen vedvarende.
Vil vi også se besparelser på patentudløb i 2023? Det enkle svar er ja, det vil vi. Udover de tidligere nævnte estimerede besparelser som følge af patentudløb i 2022, har vi allerede nu også udsigt til besparelser som følge af patentudløb på lægemidlet Esbriet.
Officielt gik lægemidlet af patent i marts 2022. På det tidspunkt tidspunkt havde ingen leverandører af lægemidler markedsført generika. Men Amgros var både før og efter patentudløbet løbende i dialog med potentielle leverandører om markedsføring af generika på det danske marked. Det betød, at vi kunne publicere et patentudbud i efteråret 2022 med aftalestart den 1. januar 2023. Resultatet af udbuddet var en særdeles høj rabat. Hvor meget denne konkrete besparelse kommer til at udgøre i kroner og øre, ved vi endnu ikke. Med et uændret forbrug af lægemidlet svarende til det, vi har set tidligere år, vil det aktuelle patentudløb betyde, at regionerne kan forvente en årlig besparelse på omkring 85 millioner kroner i 2023.
Afgørende for, hvor stor besparelsen i sidste ende bliver, er, hvor forberedte regioner, sygehusapoteker og lægemiddelkomiteer er til at skifte til det nye generiske lægemiddel. Her forventer vi, at det gode og tætte samarbejde, som er etableret, endnu en gang vil vise, at vi i Danmark er effektive, når det kommer til at implementere nye aftaler. Og at regionerne derfor også hurtigt vil høste besparelserne ved dette patentudløb. Besparelser, som vil komme patienterne til gode i form af mere sundhed for pengene.
Når leverandører har udviklet et nyt lægemiddel, kan de søge patent på lægemidlet. Det betyder, at de i en fastlagt periode er de eneste, der må producere og sælge lægemidlet. Patentet sikrer, at virksomheden, der har udviklet lægemidlet, så vidt muligt kan få dækket de udgifter, virksomheden har haft i forbindelse med udviklingen af lægemidlet. Når patentet udløber, må andre virksomheder gerne kopiere og markedsføre lægemidlet.
- Revlimid anvendes til at behandle patienter med knoglemarvskræft
- Zytiga bruges til at behandle patienter med prostatakræft
- Sutent bruges blandt andet til at behandle patienter med nyrekræft
- Exjade anvendes til at behandle patienter med kronisk jernophobning
- Gilenya bruges til at behandle patienter med multipel sklerose
- Esbriet bruges til at behandle patienter med lungefibrose
Kontakt
Karen Torgny
Seniorspecialist- kommunikation
Jeg står for den overordnede kommunikation i Amgros – herunder PR. Og er med til at sikre, at vi kommunikerer åbent og imødekommende med vores omverden.