I Amgros udviser vi ansvarlig virksomhedsadfærd.
Det gør vi med afsæt i FN’s principper for menneskerettigheder og erhvervsliv samt OECD’ retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd. Det betyder, at vi i vores forretning arbejder aktivt for at forebygge eller afbøde negative indvirkninger på menneskerettigheder og miljø.
Vi implementerer due diligence, som indebærer, at vi identificerer, forebygger og afbøder mulige eller aktuelle negative indvirkninger på menneskerettigheder, antikorruption og miljø i forbindelse med vores forretning og forretningsrelationer. Det indebærer også, at vi kommunikerer om vores indsats, og at vi reagerer tydeligt, hvis der skulle opstå væsentlige negative indvirkninger. Hvis vi skulle have forårsaget eller bidraget hertil, giver vi forurettede mulighed for adgang til genoprejsning.
Amgros forventer, at vores forretningsrelationer har en lignende proces for due diligence på plads. Vi forventer, at de håndterer negative indvirkninger på menneskerettigheder, antikorruption og miljø, hvis de opstår. Og at de kan redegøre for deres due diligence proces.
Som national forsyner af lægemidler og høreapparater til de offentlige hospitaler og høreklinikker vil vi anvende vores indkøbsstyrke til at påvirke vores forretningsrelationer.
LÆS MERE
POLITIK FOR ANSVARLIG VIRKSOMHEDSADFÆRD
I overensstemmelse med FN ’principper for menneskerettigheder og erhvervsliv samt OECD’ retningslinjer for multinationale virksomheder har vi i Amgros udviklet en politik for ansvarlig virksomhedsadfærd.
LÆS MERESPEAK UP
Enhver, som har mistanke om, at Amgros har forårsaget, bidraget eller er direkte forbundet med negative indvirkninger på menneskerettigheder og miljø, kan indberette det via vores Speak Up.
LÆS MEREBæredygtighed
Vi lever i en tid med væsentlige udfordringer. Derfor har verdens lande vedtaget FN’s verdensmål for en global bæredygtig udvikling. De har med Paris-aftalen forpligtet sig til at holde den globale temperaturstigning under to grader. Og i Danmark har regeringen sat et mål for, at vi skal være klimaneutrale i 2045. Det kræver en stor indsats fra alle at nå disse mål.
LÆS MEREKontakt
Sofie Pedersen
Senior bæredygtighedsspecialist
Jeg er ansvarlig for Amgros’ bæredygtighedsstrategi. Jeg arbejder med at fremme bæredygtighed i Amgros’ forretning og dagligdag i dialog og samarbejde med mine kollegaer og Amgros’ interessenter.
Karen Torgny
Seniorspecialist- kommunikation
Jeg står for den overordnede kommunikation i Amgros – herunder PR. Og er med til at sikre, at vi kommunikerer åbent og imødekommende med vores omverden.