Morgenmøde om sundhedsøkonomi


Kend processerne for Amgros’ arbejde med medicinrådet og bliv klogere på den udvikling, som området har gennemgået de seneste år. Det var oplægget til morgenmødet, som Amgros havde inviteret til den 29. maj 2019.

Se alle artikler
13. juni 2019

Interessen var stor og dialogen god, da cirka 70 deltagere mødte op til Amgros’ morgenmøde om sundhedsøkonomi og forhandling. Et møde, der både handlede om processer, metoder og vores erfaringer med at vurdere omkostningerne ved nye lægemidler.

- Vi har en fælles interesse i at sikre, at patienterne på de danske hospitaler hele tiden har adgang til de præparater, som giver mest værdi for pengene. Derfor er det vigtigt for Amgros, at vi har en tæt dialog med leverandørerne. Og at de har den viden, der skal til for at bringe nye lægemidler ind på de offentlige hospitaler, siger Sune Lindgaard, chef for Sundhedsøkonomi og Business Intelligence.

Som en del af programmet informerede vi også deltagere om metodeændringer inden for tidshorisont (ekstrapolering af forløbsdata), skærpede krav for ansøgninger og Medicinrådets nye merværdikategorier. 

Amgros inviterer sine samarbejdspartnere i medicinalindustrien til morgenmøde om sundhedsøkonomi en gang om året. Alle er velkomne til at deltage. 

Se alle slides fra dagen her.

Foto: Leverandørmøde den 9. maj 2019

Fotograf: Anne-Li Engstrom