Rekordmange udbud med frist 1. juli 2020


Med næsten 60 aktuelle udbud slår vi i denne tid vores egen rekord. Fristen for udbuddene løber ud, når sommerferien begynder.

Øvrige artikler fra Amgros
15. JUNI 2020

Amgros har til opgave at sikre forsyningen af lægemidler til de offentlige hospitaler. Til den rigtige pris. Det gør vi ved at sende en lang række lægemidler i udbud.

Lige nu har vi cirka 60 udbud. De fleste af disse har tilbudsfrist før sommerferien – mere præcist den 1. juli 2020.
Vi publicerer løbende nye udbud – dog som udgangspunkt ikke i sommerferieperioden 26. juni – 20. august 2020.

Du kan se listen over de igangværende udbud her.

For at blive leverandør af lægemidler til Amgros skal din virksomhed være oprettet som bruger på vores Leverandør- og Udbudsportal.

Med en brugeradgang til Leverandør- og Udbudsportalen får du ikke alene adgang til at afgive tilbud. Du finder også information om ikke fortrolige aftalepriser, vejledninger, kontaktdata, ESPD og svar på generelle spørgsmål.

Har du spørgsmål vedrørende aktuelt udbud – eller mere generelt til vores udbudsforretning, kan du kontakte os på telefon 8871 3000 eller mail udbud@amgros.dk