Restordrer


Det er helt afgørende for Amgros at fastholde en høj sikkerhed af forsyningen. Vi arbejder konstant på at begrænse antallet af restordrer, så patienterne altid kan få den rette behandling. Det gør vi blandt andet ved at forbedre vores estimater af sygehusenes forventede forbrug af lægemidler og ved at følge op på leverandørernes præstationer.

Restordrer på lægemidler er en voksende udfordring globalt. Problemet opstår, når leverandøren ikke kan honorere efterspørgslen fra sygehusapotekerne. Det kan for eksempel være, fordi produktionen ikke kan følge med, hvis der mangler råvarer, eller hvis prisen på et ældre lægemiddel er så lav, at det ikke længere er attraktivt for leverandørerne at blive på markedet.

Som et lille land med et lille marked står Danmark ikke nødvendigvis først i køen, når leverandørerne skal forsyne de store europæiske lande. Det er en udfordring, Amgros tager særdeles seriøst. Vi vil aldrig helt kunne undgå restordrer. Men vi kan sørge for, at vi holder den negative udvikling i skak. Det gør vi ved at iværksætte tiltag, som gør det attraktivt at forsyne det danske marked med lægemidler.

Vi har i løbet af 2020 og 2021 generelt reduceret antallet af restordrer på hospitalslægemidler med 20 procent. Det skal sammenlignes med, at antallet af restordrer på lægemidler til de offentlige, danske sygehuse har ligget på det samme niveau gennem de senere år. Det skyldes blandt andet, at vi i tæt dialog med sygehusapotekerne og vores leverandører har opbygget og udvidet vores eget lager under pandemien, samtidig med at sygehusapotekerne og leverandørerne også har udbygget deres lagre.

PRÆCISE ESTIMATER AF SYGEHUSENES FORVENTEDE FORBRUG AF LÆGEMIDLER

For at nedbringe antallet af restordrer sørger Amgros for løbende at informere leverandørerne om sygehusapotekernes forventede forbrug. På den måde sikrer vi, at leverandørerne får bedre forudsætninger for at levere de efterspurgte lægemidler og for at prioritere levering til det danske marked.

De seneste år er vi blevet bedre til at estimere sygehusapotekernes behov for lægemidler. Hver måned spørger vi systematisk sygehusapotekerne, om de i den kommende periode forventer ændringer i forbruget af udvalgte lægemidler, som har et ”usædvanligt forbrug”. Hvis estimatet ændrer sig væsentligt, informerer vi leverandøren med det samme.

KRITISKE LÆGEMIDLER

Vi har et særligt fokus på at imødekomme problemer med restordrer på de allermest nødvendige lægemidler. Sammen med sygehusapotekerne har vi udvalgt en liste med såkaldt kritiske lægemidler, som det er specielt vigtigt at have til rådighed på sygehusene. Dem er vi ekstra opmærksomme på i vores daglige arbejde.

Se hele listen over kritiske lægemidler her

EGET LAGER

Amgros har eget lager. Det er med til at sikre forsyningen af lægemidler yderligere. Det giver en større fleksibilitet, fordi vi både kan supplere sygehusapotekernes egne lagre og kan købe større ind af de forsyningskritiske lægemidler.

Læs mere om lageret. 

 


National task force sætter ind over for kritiske restordrer

Sammen med leverandører og sygehusapoteker sørger Amgros for, at de rette lægemidler er tilgængelige, når patienterne har brug for dem. Det lykkes vi med i langt de fleste tilfælde. Men over hele verden er restordrer desværre et stigende problem. Det gælder også de kritiske restordrer.

Et af de seneste tiltag for at håndtere de kritiske restordrer er en national taskforce, som Amgros, sygehusapotekerne og hospitalerne nu har etableret. Det er et team, der går på tværs af organisationer, og som styrker vores allerede tætte samarbejde.

- Når vi oplever en kritisk restordre, gælder det om at handle hurtigt, så kun få patienter mærker så lidt som muligt. Det er naturligvis ikke alene gjort med at nedsætte en national taskforce. Men den er en vigtig og ny brik i vores arbejde for at sikre, at patienterne får den bedste behandling til rette tid - på trods af vores udfordringer med restordrer på lægemidler, siger Flemming Sonne, administrerende direktør for Amgros.

Læs hele artiklen her

Læs mere

Restordrer

Indkøb og forsyning

Sammen med leverandører og sygehusapoteker sørger Amgros for, at de rette lægemidler er tilgængelige, når de skal bruges til at behandle patienterne med.

LÆS MERE
Restordrer

STRATEGISK LAGER

Sygehusapotekerne og Amgros er fælles om at have et strategisk lager. Det er sammen med lagrene hos sygehusapotekere og leverandører vigtige brikker i arbejdet med at sikre forsyningen af hospitalslægemidler. Ikke mindst i forhold til de behandlings- og forsyningskritiske lægemidler

LÆS MERE

Charlotte Meinicke

Chef

Min opgave er at præge den strategiske retning for indkøb og forsyning af lægemidler og medicinsk udstyr i et tæt samarbejde med sygehusapoteker, høreklinikker og leverandører. Så vi sikrer, at vi får mest mulig sundhed for pengene.