Nordisk samarbejde


De nordiske lande står med mange af de samme udfordringer: Stigende forsyningsvanskeligheder. Øgede udgifter på medicin på grund af demografi samt nye – og ofte dyre – behandlingsmuligheder. Samtidig er de nordiske lande hver for sig små markeder, som for lægemiddelindustrien ofte er mindre attraktive end de større markeder.  Derfor har Danmark, Norge, Sverige, Island og Finland etableret samarbejdet Nordisk Lægemiddelforum.

Amgros samarbejder med en lang række lande og internationale organisationer herunder EU og WHO. Mest udviklet er vores samarbejde med de nordiske lande i Nordisk Lægemiddelforum. 

Nordisk Lægemiddelforum har siden 2015 arbejdet for at sikre forsyningen af lægemidler til patienter på offentlige hospitaler i de fem nordiske lande. 

SYV OMRÅDER FOR SAMARBEJDE

Samarbejdet i Nordisk Lægemiddelforum fokuserer på at dele viden og skabe fælles nordiske løsninger. Samarbejdet bygger på principper om frivillighed, konsensus, fælles ansvar og fælles finansiering.

Nordisk Lægemiddelforum samarbejder foreløbigt på syv områder, hvor det at erfaringsudveksle og inspirere hinanden er den drivende kraft

  • Horizon Scanning
  • Forsyningssikkerhed
  • Nye dyre lægemidler
  • Fremstilling
  • Bæredygtighed
  • Fælles nordiske udbud

Samarbejdet er på nogle områder under udvikling, mens det på andre er konkret og handlingsorienteret.

De enkelte lande indgår kun i de projekter, hvor det giver mening for dem.

Læs mere her.

POLITISK AFTALE

For at styrke Nordisk Lægemiddelforum indgik Norge og Danmark i september 2018 en politisk aftale om øget samarbejde. Med aftalen opfordres de to organisationer til at gøre brug af muligheden for at gå sammen om fælles udbud og prisforhandlinger på udvalgte lægemidler. Du kan læse om intentionsaftalen mellem Danmark og Norge her.

Island tilsluttede sig aftalen i 2019.

FÆLLES NORDISK STRATEGI FOR LÆGEMIDLER

I april 2023 lancerede Nordisk Lægemiddelforum en fælles strategi, som sætter retningen for samarbejdet mellem de nordiske landes indkøbsorganisationer for lægemidler.

Strategien fokuserer på tre områder:

  • Innovativt indkøbssamarbejde
  • Sikker forsyning
  • En stærk nordisk stemme

Læs hele strategien her.

RESULTATER

Nordisk Lægemiddelforum anses som bedste praksis i Europa for tværnationale udbud på lægemidler. Det er der god grund til.

  • Siden 2020 har Danmark, Norge og Island lavet fælles udbud på udvalgte forsyningskritiske lægemidler og har siden 2022 indarbejdet fælles miljøkriterier i udbuddene.
  • Vi har fået tilbud på alle de udbudte lægemidler i de fælles nordisk udbud
  • De fleste fælles udbud havde betydelig konkurrence – det vil sige, at flere tilbudsgivere indgav tilbud på det samme lægemiddel
  • Island har oplevet markant lavere priser og fået adgang til lægemidler, der ikke tidligere var på markedet
  • Risikoen for forsyningssvigt er blevet reduceret ved at have flere leverandører i udbudsprocessen
ORGANISERING

Nordisk Lægemiddelforum er organiseret med en styregruppe, som består af repræsentanter fra de enkelte lande samt syv arbejdsgrupper, der arbejder med de prioriterede områder.

I styregruppen sidder der repræsentanter fra hvert land samt en tovholder. Det er Danmark, der har formandskabet.

Læs mere om Nordisk Lægemiddelforum her.

Læs mere

Nordisk samarbejde

Nationalt samarbejde

Amgros har en vigtig rolle i det danske sundhedsvæsen. Vi skal være bindeled og finde løsninger, som tilgodeser mange parter. Det kræver, at vi har et indgående kendskab til hinanden og forstår den verden, vi hver især repræsenterer

LÆS MERE
Nordisk samarbejde

Internationalt samarbejde

Amgros har en vision om at være internationalt anerkendt som rollemodel, når sundhedsbehov skal omsættes til handling. For lægemiddelmarkedet er globalt, og vi er nødt til at orientere os internationalt for at sikre de danske hospitalspatienter adgang til medicin

LÆS MERE