ANSVARLIG VIRKSOMHEDSADFÆRD


I Amgros efterlever vi internationale retningslinjer om ansvarlig virksomhedsadfærd. Det gør vi ved at respektere menneskerettigheder og miljø, og forebygge korruption i vores forretning. Vi kræver også, at vores leverandører og andre forretningspartnere efterlever internationale retningslinjer om ansvarlig virksomhedsadfærd og respekterer menneskerettigheder i forsyningskæden.

I Amgros udviser vi ansvarlig virksomhedsadfærd i vores forretning. 

I overensstemmelse med FN ’principper for menneskerettigheder og erhvervsliv samt OECD’ retningslinjer for multinationale virksomheder har vi i Amgros udviklet en politik for ansvarlig virksomhedsadfærd.

Amgros indarbejder politikken i vores interne politikker, procedurer og arbejdsgange. Vi træner desuden vores medarbejdere i at efterleve politikken og i at rapportere hurtigt, hvis de bliver opmærksomme på væsentlige negative indvirkninger.

DUE DILIGENCE

Vi implementerer due diligence, som indebærer, at vi identificerer, forebygger og afbøder mulige eller aktuelle negative indvirkninger på menneskerettigheder, antikorruption og miljø i forbindelse med vores forretning og forretningsrelationer.

Det indebærer også, at vi kommunikerer om vores indsats, og at vi reagerer tydeligt, hvis der skulle opstå væsentlige negative indvirkninger. Hvis vi skulle have forårsaget eller bidraget hertil, giver vi forurettede mulighed for adgang til genoprejsning. 

Amgros forventer, at vores forretningsrelationer har en lignende proces for due diligence på plads. Vi forventer, at de håndterer negative indvirkninger på menneskerettigheder, antikorruption og miljø, hvis de opstår. Og at de kan redegøre for deres due diligence proces. 

Som national forsyner af lægemidler og høreapparater til de offentlige hospitaler og høreklinikker vil vi anvende vores indkøbsstyrke til at påvirke vores forretningsrelationer.

Læs mere om vores politik for ansvarlig virksomhedsadfærd

SPEAK UP

Enhver, som har mistanke om, at Amgros har forårsaget, bidraget eller er direkte forbundet med negative indvirkninger på menneskerettigheder og miljø, kan indberette det via vores Speak Up.

Du kan indberette og læse mere om vores Speak Up her.

LÆS MERE

Ansvarlig virksomhedsadfærd

Klima

Vi vil bidrage til at reducere lægemidlers påvirkning af klimaet gennem hele forsyningskæden.

LÆS MERE
Ansvarlig virksomhedsadfærd

Cirkulær økonomi

Vi vil bidrage til at reducere forbrug og øge genanvendelse af emballage samt reducere spild af medicin – og dermed understøtte FN’s verdensmål om ansvarligt forbrug og produktion.

LÆS MERE
Ansvarlig virksomhedsadfærd

Medicinrester i spildevand og antimikrobiel resistens

Vi vil bidrage til at forebygge medicinrester i vandmiljøet og antimikrobiel resistens – både i forbindelse med fremstilling og ordination af lægemidler. Og dermed understøtte FN’s verdensmål om rent vand og bæredygtig produktion.

LÆS MERE

Sofie Pedersen

Senior bæredygtighedsspecialist

Jeg er ansvarlig for Amgros’ bæredygtighedsstrategi. Jeg arbejder med at fremme bæredygtighed i Amgros’ forretning og dagligdag i dialog og samarbejde med mine kollegaer og Amgros’ interessenter.