Vores DNA


Med afsæt i patienternes behandlingsbehov køber Amgros medicin til sygehusene til rette pris, til rette tid og på rette sted. Og med miljøet for øje. Vi er på forkant med forandringer i markedet. Vi gør vores til, at patienterne hurtigst muligt får gavn af ny medicin, og at vi har en høj forsyningssikkerhed. Vi engagerer os i vores samarbejdspartnere, fordi det er den måde, vi udvikler os og bliver bedre til vores arbejde.

Vi danskere lever længere. Samtidig er vi i stand til at behandle flere sygdomme, fordi der hele tiden kommer ny og bedre medicin og høreapparater på markedet. Det er godt. Men det er dyrt. Amgros laver udbud på lægemidler og høreapparater på vegne af regionerne. Når vi køber ind i større mængder, kan vi hvert år spare samfundet for flere milliarder kroner. 

Vi ejer markedsføringstilladelserne til SAD-lægemidlerne. Det er lægemidler, der dækker særlige behov på danske sygehuse og er en vigtig brik i forsyningen af lægemidler. SAD-lægemidlerne fremstilles lokalt på sygehusapotekerne. Her er vores opgave at vedligeholde den nødvendige dokumentation, så lægemidlerne altid lever op til Lægemiddelstyrelsens krav til kvalitet og sikkerhed.

Amgros er rådgiver og sparringspartner for centrale aktører i sundhedsvæsenet, som vi deler vigtig og høj specialiseret viden med.

Vi har også en vigtig opgave i at skabe bedre beslutningsgrundlag på sundhedsområdet. Vi overvåger markedet for sygehuslægemidler, så vi er på forkant med udviklingen.  


Hvad er kerneopgaven i Amgros, og hvordan løser vi den?

Det finder du svar på i denne præsentationsfilm, hvor vi samtidig sætter ansigt på nogle af vores vigtigste samarbejdspartnere.

Fotograf: Publico

AMGROS SOM NATIONAL SAMARBEJDSPARTNER

Amgros skaber værdi ved at finde sammenhænge og løsninger, der er til gavn for alle aktører i sundhedsvæsenet – vi lykkes, når vores samarbejdspartnere lykkes.

Viden, dialog og samarbejde er vores vigtigste værktøj. For Amgros er kun noget sammen med andre. Med vores ejere i regionerne, med vores samarbejdspartnere på sygehusapotekerne, høreklinikkerne og i regionerne, med vores leverandører og brancheforeninger i industrien, interesseorganisationer og med vores mange gode partnere i det administrative og politiske system.

AMGROS SOM INTERNATIONAL SAMARBEJDSPARTNER

Danmark er ikke alene om udfordringerne i det moderne sundhedsvæsen. Derfor bruger vi de nationale erfaringer til løbende at udvikle samarbejdet med andre lande, så vi finder de bedste løsninger til at sikre forsyningen af lægemidler til patienter på de danske hospitaler.

På den måde arbejder vi hen mod at opfylde vores vision - at blive internationalt anerkendt som rollemodel, når sundhedsbehov skal omsættes til handling.

Fotograf: Anne-Li Engström

Amgros’ DNA

Amgros’ DNA er dybt forankret i vores medarbejdere, i vores ledelse – kort sagt i alt, hvad vi gør.

VISION

Amgros er internationalt anerkendt som rollemodel i forsyningen til fremtidens sundhedsvæsen

  • Vi er en naturlig sparringspartner i udviklingen af det danske sundhedsvæsen
  • Vi opbygger og vedligeholder vores nationale og internationale  netværk til inspiration for os selv og dem, vi hjælper
  • Vi bidrager både nationalt og internationalt, når det gælder bæredygtig og effektiv forsyning til fremtidens sundhedsvæsen

MISSION

Sammen med andre sundhedsaktører forsyner vi effektivt sundhedsvæsenet og skaber forudsætninger for mere sundhed

  • Vi forsyner sundhedsvæsenet med høreapparater, lægemider og lægemiddelrelaterede løsninger 
  • Vi er uafhængige og objektive og tør at udfordre det eksisterende - gode med- og modspillere
  • Vi deler vores viden og bidrager med fakta, så der kan træffes beslutninger på et oplyst grundlag
  • Vi skaber økonomisk råderum, så flere mennesker kan tilbydes behandling fr de samme penge

VÆRDIER

Vi er grundige, nysgerrige, modige og med til at skabe arbejdsglæde.

Grundig

  • Jeg optræder professionelt, afstemmer forventninger med mine samarbejdspartnere og leverer i høj faglig kvalitet
  • Jeg gør mig umage, tager ansvar for opgaven og overholder mine aftaler

Nysgerrig

  • Jeg skaber dialog ved at lytte og spørge ind for at forstå mine samarbejdspartneres behov og muligheder
  • Jeg er opsøgende og imødekommende og kommunikerer åbent og ærligt

Modig

  • Jeg tør udfordre mig selv og mine omgivelser
  • Jeg er fleksibel og på forkant med forståelse for den verden, jeg er en del af

Arbejdsglæde

  • Jeg er stolt af at gøre en forskel. Jeg værdsætter min frihed og det ansvar, der følger med
  • Jeg er en ildsjæl, som bidrager til videndeling og samarbejde på tværs af afdelinger
  • Jeg er hjælpsom og tager ansvar for fællesskabet, den gode stemning og glæden ved at gå på arbejde

KERNEKOMPETENCER

Gennem forståelse og overblik skaber vi enkle løsninger i en kompleks verden

  • Vi arbejder tæt sammen med vores interessenter, så vi forstår deres behov
  • Vi bruger vores ekspertise, indsigt og overblik, når vi skaber løsninger, der virker på tværs af sektorer, regioner, organisationer og landegrænser
  • Vi evaluerer vores metoder og processer, så vi hele tiden forbedrer os

Læs mere

Vores DNA

Organisering

Amgros er organiseret i to funktioner: Forsyning samt Forretningsudvikling og IT. Lær vores interne organisering bedre at kende her på siden.

LÆS MERE
Vores DNA

Samarbejde

Vi lever i en tid med væsentlige udfordringer - ikke mindst i forhold til vores klima og miljø. Derfor er vi i konstant dialog med vores samarbejdspartnere herhjemme og i udlandet. For det er, når vi lytter og samarbejder, at vi opnår de bedste resultater – for alle parter.

LÆS MERE
Vores DNA

Ledelse

Amgros er ejet af de fem regioner og ledet af en politisk bestyrelse og en direktion. Bestyrelsen er interessentskabets øverste ledelsesorgan og har det overordnede ledelsesansvar, mens direktionen varetager den daglige ledelse.

LÆS MERE
Vores DNA

Om Amgros

Amgros sikrer forsyningen af lægemidler til de offentlige sygehuse. Det gør vi via effektive indkøb og udbud. Vi er rådgiver og sparringspartner for centrale aktører i sundhedsvæsenet, som vi deler vigtig og høj specialiseret viden med. Vi er på den måde med til at skabe forudsætninger for mere sundhed.

LÆS MERE