Europæisk samarbejde skal understøtte adgang til medicin


Danmark og de øvrige lande i Nordisk Lægemiddelforum arbejder sammen med Beneluxa for at finde fremgangsmåder, som kan være med til at understøtte patienternes adgang til nye, dyre lægemidler. I den forbindelse publicerer landene et fælles statement.

Oversigt over alle artikler fra Amgros
1. JUNI 2021

Udfordringerne er stort de samme. Stigende udgifter til medicin og stadig større udfordringer med at sikre forsyningen af lægemidler til patienter på hospitalerne.

Det har sat skub i et samarbejde, der gennem flere år har fundet sted på tværs af landegrænser i Europa.

I Norden har Danmark gennem flere år samarbejdet med Norge, Sverige, Island og Finland i Nordisk Lægemiddelforum. Det førte i 2019 til, at Norge, Island og Danmark kunne publicere det første fælles nordiske udbud. En succes, som landene gentager i år.

Sydpå har Belgien, Holland, Østrig og Luxemburg arbejdet sammen i The Beneluxa Initiative med Irland.

Landene i Nordisk Lægemiddelforum og Beneluxa har nu øget deres samarbejde.

FÆLLES STATEMENT

Erfaringerne fra henholdsvis Beneluxa og Nordisk Lægemiddelforum har landene med i deres fælles fokus på at understøtte adgangen til medicin. En del af samarbejdet består i at undersøge udfordringerne ved adgangen til de nye, dyre lægemidler.

Landene i de to fora er nu blevet enige om et fælles statement, som du kan læse i sin fulde længde her.

Læs mere om Nordisk Lægemiddelforum her.

Læs mere om Beneluxa her.